Vi har en mission
Alt for mange unge har ondt i livet. Det har vi, Center for Unges Livsmestring, sat os for aktivt at gøre noget ved. Center for Unges Livsmestring er grundlagt af Carsten Steen Nielsen og Mogens Rude i 2019 med den mission at hjælpe med at styrke unges fællesskaber, trivsel og mental sundhed på skoler og gymnasier – og samtidig bidrage til at forebygge fravær og drop out.
Det har resulteret i udviklingen af undervisningsmateriale med konkrete værktøjer, der understøtter fagundervisningen ved at styrke elevernes “bløde” kompetencer, mentale sundhed og trivsel gennem inkluderende klassefællesskaber og relationer. Dét, vi betegner som livsmestring.
I vores flerårige udviklingsarbejde har vi har været co-funded af Europa Kommissionen med 7.5 mill. kr. og har sikret kvaliteten af vores undervisningsmateriale og værktøjer gennem ny, evidensbaseret følgeforskning fra CaBE/ Aalborg Universitet.